Barn i Køge Kommune
En trafik-app, nye møder gennem kunst og en mobil café!
De tre vinderne af årets Iværksættermesse for 7. klasser er netop blevet kåret på Asgård Skole. Næsten 500 elever fra 11 skoler har de seneste uger knoklet med at skabe mere tryghed for unge i trafikken, gode møder mellem danskere og indvandrere og design af nye mødesteder for unge. Vinderne fra Søndre Skole, Skovboskolen og Sct. Nicolai Skole kan nu glæde sig til at vise deres projekter frem på Danmarks Læringsfestival i næste uge. Stort tillykke herfra! :-) Læs mere her: www.iværksættermessen.dk
Det er tredje år i træk, at skolerne i Køge Kommune holder iværksættermesse. Messen er et samarbejde mellem udviklingsgruppen omkring iværksættermessen og Køge Kommunes Fælleselevråd. Dommerne er fra bl.a. STIL, UCSJ, det lokale erhvervsliv og Køge Kommune.