Udvikling

Første spadestik til rådhusbyggeriet

Fremtidens rådhus skudt i gang med fest, flag og rådhuspandekager

Flankeret af flagende børnehavebørn fra Frændehus, naboer og samarbejdspartnere tog borgmester Flemming Christensen mandag første spadestik til Fremtidens Rådhus i Køge. Det smukke gamle rådhus i bymidten udvides med en ekstra fløj, der giver borgerne én indgang til kommunen og plads til at samle alle administrative medarbejdere under samme tag.

Bygningen får butikker i stueetagen og kontorer ovenpå, og er samtidig første byggeri i det kommende indkøbsstrøg i Køges stationsområde. Læs mere om det her: http://www.koege.dk/Service/Nyheder/2015/11/spadestikket.aspx

Fremtidens rådhus skal være færdigt i 2017. Du kan følge med i byggeriet her: www.koege.dk/rådhus