Hvordan skal byerne i Køge Kommune udvikle sig? Hvad er det gode byliv? Og hvordan udvikler vi byerne, når vi samtidig skal formindske CO2-udledningerne? Et sted at starte er i parcelhuskvartererne. Parcelhuskvartererne blev bygget dengang, at byerne blev - - for små til alle de mennesker, der flyttede mod byerne. Så laver man parcelhuskvarterer rundt om byerne og hele vejen langs Køge Bugt - - og det var til børnefamilierne, der flyttede ud. Så det er til kernefamilien med fire eller fem beboere i hvert hus. I dag, så bor der jo kun - - halvdelen af dem, en eller to personer. Så husene er simpelthen for store. Kommunerne har gjort rigtig meget for at tilpasse deres egne bygninger til klimaforandringerne. Altså og at sænke CO2-forbrug. Det har de også gjort med de større etageejendomme. Nu er vi kommet til parcelhuskvarterne, - - hvor CO2-forbruget, energiforbruget, er det aller, aller allerstørste. Alt forbrug er det største i parcelhuskvartererne. Vi har meget plads til ting. Vi har alt for mange kvadratmeter per person, der skal varmes op og vedligeholdes. Der er alt for langt derud. Vi skal alle sammen have en bil, vi skal køre langt. Så vi står overfor at sige, hvordan kan parcelhuskvarteret være med til at dæmpe klimaforandringer? Så det er jo flere kvadratmeter per indbygger, desto større er klimabelastningen. Men er det muligt at bygge anderledes og mere bæredygtigt? Et af de steder, hvor man prøver at bygge småt - - og med bæredygtige byggematerialer, er Tiny Varigheden. Jeg hedder Helga, og jeg er forperson for Tiny Varigheden, som er et bofællesskab, - - der består af 16 tiny huse, der bygges herude på Køge Fælles jord. Hvis vi skal ned til én planets ressourcer, så bliver vi nødt til at bygge væsentlig mindre, - - og det prøver vi på at skabe nogle eksempler på herude, som kan inspirere andre til at bygge væsentligt mindre. Tiny-husene bygges efter nogle principper, hvor vi prøver på at bygge med én jords ressourcer. Det vil sige, at vi bygger med biobaserede materialer og med genbrugsmaterialer så vidt muligt. Og genbrugsmaterialer, det kunne for eksempel være facade, genbrugsdøre og vinduer, - - hvor vi hyppigt bruger fejmål, som bare ligger og venter på at blive brugt, før de bliver destrueret. En del af konceptet med at bo småt er at leve mere udendørs. Derfor har de organiserede en række faciliteter på Køge Fælles Jord, som ligger lige ved siden af. Hvis man vil bo på få kvadratmeter, er det vigtigt, at nogle af funktionerne er nogle andre steder osv. Vi tænker også, at det er derfor, vi kan bygge mindre huse, så vi er noget mere udenfor. Vi vil gerne, at mennesket er mere udenfor. Egentlig fordi vi kan se, vi får det bedre af det. Men debatten om fremtidens bymiljø i Køge Kommune handler ikke kun om bæredygtige boformer. Det handler også om at tilpasse os til de klimaforandringer, vi kommer til at leve med. Klimaforandringerne skaber oftere hændelser på havet, stormfloder - - eller havvandsstigninger og skybrud og kraftigere hændelser, end vi har set tidligere. Og det er noget, som vi godt kan mærke i Køge. Derfor har kommunen tænkt klimatilpasning ind i de nye områder som her i Køge Nord. Hele Køge Nord-projektet startede efter det store skybrud i 2011, hvor der kom en klimalov, og Køge Kommune - - lavede så en klimatilpasningsplan, som sagde, at udviklingen i Køge Nord skulle være klimatilpasset fra start. Og det betyder i virkeligheden, at vi har sikret nogle ret store arealer til vand og plads til vandet, - - så vi kan se et stort område her som oppe som som er er at håndtere regnvand, men som også er en klimasikring. Det er vejen i øvrigt også. Vi har indarbejdet plads til vand, rigtig mange steder i projektet. Vandet kommer fra alle steder, og mange af de boligområder, - - som er udviklet tidligere, har jo ikke taget højde for de her ting. Så der er ikke på samme måde plads til alt det her vand, - - og det skaber nogle problemer, som man kommer til at skulle kigge nærmere ind i, hvordan vi løser. Spørgsmålet er helt generelt om, hvordan vores byer skal være - - i en fremtid med massive klimaforandringer. Skal byerne fortsætte med at vokse ud i bredden? Eller skal de fortættes, så den interne transport og dermed klimabelastningen mindskes? Har vi plads til det hele? Tilbage i parcelhuskvarteret har Charlie en idé til at tackle i hvert fald én af udfordringerne. I de kvarterer og områder, som Køge, der giver det rigtig god mening - - at dem der har lyst, de kan dele deres hus i to og en lille familie kan flytte ind i den anden halvdel. Altså det er en rigtig god ide, fordi vi får brug for flere boliger også i Køge - - og hvis vi deler de boliger, vi har, 10 til 15 procent af Køges parcelhuse, - - hvis de bliver delt i to, så er der sådan set plads til hele den befolkningstilvækst, - - der vil komme i Køge indtil 2050. Det er jo ikke alle huse, der egner sig, og det er kun dem, der har lyst, der kan gøre det. Men nogle af dem, der har lyst, de skal jo så kunne, hvad det hedder have glæde af at bo i det, - - der så vil svare til et dobbelthus med en anden familie ved siden af sig eller to enlige eller? Ja, det er jo kun fantasien, der sætter grænserne. Hvordan vil vi gerne have byerne udvikler sig? Hvordan ser byerne ud om 10 år og om 20 år? Hvordan bliver de robuste økonomisk, økologisk og klimamæssigt?