Køge er en mangfoldig kommune. Med mark, eng, skov, strand, - - by, landbrug, erhverv og motorvej. Men det betyder også, at der er rift om arealet. Hvad skal vi som kommune prioritere? Har vi plads til alle ønskerne? Hvordan skaber vi en balance, som alle borgere kan se sig selv i? Og hvad gør vi med det åbne landskab, når klimaforandringerne sætter ind? Vi skal indstille os på et vejr, der bliver varmere, men samtidig - - også mere vådt og mere ekstremt. Så vi kommer til at se et land, som jo i høj grad - - er influeret og påvirket af lige præcis dette ændrede klima. Enten i forhold til for lidt eller for meget vand. Tage Duer fra tænketanken Concito har udarbejdet 3 scenarier for det åbne land. Der er den vej, hvor man siger vi prøver at lave så lidt om som mulig. Vores arealer er så genkendelige som muligt. Det vil sige, at vi producerer vores mad på den samme måde. Vi klemmer lidt mere natur ind hist og pist. Men det kræver altså, at vi udvikler vores fødevareproduktionssektor. En anden vej at gå, det er at sige, - - at vi vil gerne have et samfund, hvor alle mennesker er tættere på naturen, - - hvor naturen er tættere på alle mennesker. Hvor vi har meget mere glæde af det - - og fokuserer på at få meget mere natur og få naturen - - placeret der, hvor vi som menneske og samfund har mest glæde af det. Og så er der i sidste ende en mulighed, hvor vi også ser den vej, vi går, - - det handler om at få løst biodiversitet krisen hurtigst muligt. Vi skal beslutte os, hvadfor en vej vi vil gå. En af de ting, som vi bruger meget areal på - - og som også vil være der i fremtiden, er landbruget. Vi tænker sådan set først og fremmest, - - skal vi passe på den landbrugsjord, vi har, og det er en knap ressource. Vi ved godt, vi fylder rigtig meget. Vi fylder jo cirka 60 procent af det danske landareal, - - så der er rigtig, rigtig meget fokus på, hvad vi gør, og hvordan vi gør det. Men når vi kigger på det lokale i Køge Kommune, - - jamen så forsvinder der jo rigtig meget landbrugsjord - - år for år, til infrastruktur, nye byggeri og industriområder. - vedvarende energi. Så for os drejer det sig om, at når vi har noget af Danmarks bedste landbrugsjord - - noget af verdens bedste landbrugsjord, - - så skal vi jo passe på den fremadrettet. Fordi landbrugsjord er jo ikke kun fødevarer, og det er jo sådan - - set også, når vi kigger ind i det biobaserede samfund. Nu kan jeg se, der står nogle halmballer bagved. Det har man faktisk aldrig regnet for noget. Vi kommer faktisk til at bruge halm til at bygge huse af. Vi er ikke kun fødevareproducenter fremadrettet, vi vil ind og spille en afgørende rolle - - i forhold til ja, den cirkulære økonomi, - - og hvor der er flere bundlinjer. Det er ikke kun den økonomiske, men også den økologiske - - og den den miljømæssige bundlinje. For Torben er det afgørende, - - at man prøver at tænke et areal til flere hensyn på én gang, Og det gør vi ved at samtænke tingene, prøve på at tænke, at - - hvis vi skal spille noget landbrugsjord ud af drift, - - hvis vi gerne vil have noget natur og biodiversitet, klima, kvælstofreduktion - - så skal vi gøre det nogle steder, hvor vi får flere goder ovenpå hinanden. Et sted i Køge Kommune, hvor man forsøger at tænke - - flere hensyn i et, er i Kimmerslev syd for Borup. Her er der gang i et projekt med en grundvandspark. Lige nu står vi her ved Kimmerslev Møllebæk lige syd for Borup, - - og det er faktisk et meget interessant område, - - fordi at det åløb vi står ved her, er ikke bare et spændende åløb, - - det er også kendetegnet ved, at her skal der beskyttes rigtig - - meget god grundvand, - - og det grundvand skal jo danne udgangspunkt - - for det rene drikkevand, som HOFOR som forsyningsvirksomhed i København - - rigtig gerne vil have til sine mange forbrugere. Så kunsten er her i dette område langs med bækken, og i nogle af oplandene - - ned til bækken, at sikre at vi får en optimal drikkevandsbeskyttelse. Her har vi en given ressource her syd for Borup og Kimmerslev - - og den givne ressource, hvor udgangspunktet er drikkevandsbeskyttelse, - - den kan også give os en masse andre værdier, som vi gerne vil have, - - og kunsten for os er så sammen med mange aktører - - og inddrage dem at få lagt en god plan for, - - hele det her åstrøg helt ned til Køge å. Og gerne binde det sammen med Køge å - - og Regnemark, - - hvor der jo også ligger en masse - - drikkevandsbeskyttelse og få lavet et sammenhængende naturareal, - - der faktisk går helt her fra Borup lige åstrøget - - og langs med Køge og helt ned til Køge by. Fordi tænk sig bare helt enkelt Hvis vi kunne lave noget - - opbremsning af vand heroppe, i de her arealer, - - så er det faktisk en del af en klimaløsning - - på det vand, der står i kælderen nede i Køge by - - i vinterhalvåret, når de store storme kommer. Debatten om arealanvendelse hænger altså sammen med den grønne omstilling. - og ikke kun i forhold til klimatilpasning. Også bæredygtig energi bliver afgørende. For med et stigende energiforbrug - - skal vi producere mere energi, og hvis det skal være bæredygtigt, - - så har vi brug for plads til vindmøller og solceller. Men hvor skal de ligge? Der findes et potentiale for at lægge dem i områder, som ikke er tæt bebyggede - - men her vil der også være hensyn at tage f.eks. naboer, dyreliv og natur. Vi skal indstille os på, at brugen af det åbne land - - bliver nok forskellig i forhold til, hvad vi ser i dag ud i tid. Vi taler meget om dette hedder - - multifunktionalitet at vi bruger landet på forskellig vis, - - at vi integrerer både grøn omstilling, sol og vind tæt på bebyggede områder. Vi bevare en skov og så fremdeles, men at vi egentlig indstiller os på, - - at naturen og landet bliver brugt anderledes - - end det vi har set. Også fordi vi er begrænset af åbent land. Vi bliver nødt til at bruge det til forskellige formål på én og samme tid. Der skal altså tages store valg omkring anvendelsen af - - det åbne land i Køge Kommune i de kommende år. Hvordan prioriterer vi klogest? Hvad skal arealerne kunne og for hvem? Og hvordan kan flest mulige interesser forenes?