Hvis vi skal komme i mål med klimamålene - - og mindske CO2 udslippet, - - er det nødvendigt, at både kommune og borgere er opmærksomme på vores forbrug. Internt i Danmark er vi blevet bedre til at effektivisere - - nogle processer, som gør, at aftrykket er lavere inden for Danmarks grænser. Men der er stadigvæk et meget stort klimaaftryk - - knyttet til vores forbrug, som bliver sat i udlandet, lige nu. Og de tre helt store poster er. - den måde, vi spiser på, den måde, vi bor på, - - og den måde, vi transporterer os på. Det er ligesom de tre, - - hvis man kan kalde det syndere i det klimaaftryk. De udgør en ret stor del af vores samlede klimaaftryk. Der er altså brug for handling. Og hvad kan man så gøre som borger? Grønne Nabofællesskaber er et initiativ, hvor borgere er sammen - - om den grønne omstilling. En del af det handler om at finde veje til i fællesskab at nedsætte vores forbrug. Grønne Nabofællesskaber - - er et nationalt bevægelse for folk ude omkring lokalt i hele Danmark, - - hvor de kan gå til klima, miljø og biodiversitet med hinanden - - og sætte forskellige ting i gang, - - om de har lyst til at lave en grøn fællesspisning, - - eller de har lyst til at starte en repaircafé eller et byttemarked. Det er det folk, sådan typisk går i gang med. Man kan nedsætte sit forbrug ved at begynde at tænke over, - - hvordan man lever, og hvordan man er i samfundet. Og der er faktisk nogle nemme ting og kaste sig over. Vi holder jo typisk - - i de grønne nabofællesskaber, nogle fællesspisninger, hvor vi mødes og spiser, - - og det giver nogle samtaler omkring noget grøn mad. Og hvordan laver man noget mad?, som den ene del. Men også rundt omkring er der snakke om hvordan kan man måske sætte solceller - - op på tagene og mødes omkring nogle fællesskaber, - - som handler om det? Rigtig mange snakker om deres ferier - - og at tage på tog-ferier i stedet for at flyve. Der er mange, - der snakker om at holde ferie i Danmark i stedet for at tage til udlandet. - så altsammen nogle af de ting, som er er tunge - - i vores forbrugsspor. Der er mange ting man kan gøre for at regulere sit forbrug. En af dem er at forsøge at reparere i stedet for at købe nyt. En gruppe borgere i Køge afholder hver måned - - en café, hvor frivillige hjælper med at reparere tøj og elektronik. Konceptet er, at man har nogle ting derhjemme, - - der er gået i stykker, noget man ikke selv kan få fikset. Det er primært ting, som man måske bare ville have smidt ud. Ting som ikke - - man normalt tænker er værd og skulle gøre noget ved, - - især hvis man ikke selv kan gøre noget ved det. Så kommer man herned, og så har vi en masse søde fixere - - der er frivillige. Hej! Jeg ved ikke om du kan sy denne her. Jeg har prøvet lidt. Du har hængt fast i et eller andet? Jeg har simpelthen hængt fast i en bus på et tidspunkt. Det tror jeg godt vi kan. På det personlige plan, - - så stemmer det meget godt overens med mine egne tanker - - om, at levetidsforlængelse så meget grej som muligt. Ofte er det jo bare småting der skal til, før det har fået 5-10 år ekstra at leve i. Og det er jo mange gange tilstrækkeligt til, at det var en succes - - for den der har købt apparatet eller hvad det nu måtte være. Og det er jo også det, - - vi håber på, at vi kan hjælpe med det her, det er, at man for det første lærer, at ting - - altså faktisk godt kan leve længe, - - men også sætter pris på de ting, vi har og på en anden måde. Men det er ikke kun den enkelte borger, som har et ansvar. Kommunen skal også gå i front. Derfor samarbejder Køge Kommune med genbrugsstationen ARGO - - om genbrugsbutikker på genbrugspladserne. Kommunen har også en bæredygtig kantinepolitik - - for eksempel på rådhuskantinen, - hvor man forsøger at servere mere plantebaseret kost. Når man kigger på for eksempel maden, vi spiser, - - så kan vi gøre rigtig, rigtig meget ved at spise mere plantebaseret. Og det lyder måske kedeligt, men det er det faktisk ikke. Der er rigtig, rigtig mange lækre plantebaserede måltider, - - og hvis man gør det, så bidrager man enormt meget til at sænke klimaaftrykket. Og hvis man ikke kan gå over og spise helt vegansk. Det kan jeg godt forstå kan være svært. Så kan man bare skrue ned for, hvor meget rødt kød man spiser. Det vil virkelig have en stor betydning. Mulighederne for at reducere vores forbrug - - er altså mange. Både som borgere og som kommune. Men hvad er vi motiverede for at gøre anderledes? Hvordan gør vi det i praksis? Og kan kommunen hjælpe med at facilitere forandringerne?